Tre Inuit/grønlandske læsninger
af Urkraft

Først og fremmest tak for en vigtig og velskrevet roman. 

Jeg synes du udfolder dit dilemma ift. at være ”endnu en dansker”, der skriver om grønlændere fornemt ved at tage udgangspunkt i en visning af Twice Colonised. Med det spørgsmål som Emma stiller til instruktøren viser du, at du forholder dig kritisk til din egen rolle, hvilket du uddyber videre på i forordet. Jeg kan også godt lide at du både får Emmas og Liinas forskellige holdninger med ift., om du kan tillade dig at lave din bog.

Som du ved har jeg både oplevet og arbejdet med fordomme og stereotyper det meste af mit voksne liv og ved hvor svær en balance det er at beskæftige sig med disse, når man skal videreformidle den ulighed, der stadig lever i bedste velgående. Jeg har selv brugt år på at finde denne balance, men synes din bog har en glimrende balance, og jeg tror du (og Najas mor) har ret i, at det lettere lader sig gøre i skønlitterær form.

Jeg er vild med Naja som hovedperson, som fremstår både stærk og sårbar og persongalleriet, der alle har en rolle at spille ift. de refleksioner de skaber hos læseren og den proces, som Naja undergår i løbet af bogen. Det alsidige persongalleri er godt ramt og jeg tror, at uanset læserens baggrund vil man kunne spejle sig i én eller flere af personerne.

Jeg synes du behandler mange svære emner på en måde, som både burde ramme høj og lav uanset ens vidensgrundlag eller uddannelsesbaggrund. Jeg er faktisk imponeret over, at din bog kan rumme så mange forskelligartede emner, der alle har rod i det koloniale perspektiv og den strukturelle ulighed.

Det er spændende at følge Naja, som både bevæger sig på mikro- og makroplan i historiens forløb og giver læseren et sjældent indblik i en kultur og i et system, som de færreste kender til og samtidig giver en bedre og bredere forståelse for nutidens relation Danmark og Grønland imellem. 

Afsluttende vil jeg give denne bog min varmeste anbefaling. Jeg håber rigtig mange vil læse den og forhåbentlig være med til at ændre på status quo på sigt.

Jeg synes du er god til at beskrive karakterer, så det ikke bliver kedeligt at læse. Meget levende.

Man kan tydeligt mærke hendes vrede. Jeg kan levende forestille mig den vrede. Man bliver guidet ind i forskelsbehandlingen, også i ”den skjulte racisme”. Det gode ved bogen er også, at der ikke kun er vrede, men venskab, kærlighed og passe på hinanden, samt dagligdagslivet – beskrevet ikke på en kedelig måde.

Du beskriver godt Naja og Jakobs forhold, hvor han bliver mere og mere bevidst om, hvordan Naja bliver udsat for racisme. Man bliver meget suget ind i historien, den med at det også er ’min historie’ er rigtig, rigtig god.

Du har fanget den godt med, at når en grønlænder er udenfor Danmark, så mødes vi af andre på en helt anden måde, uden fordomme, men med åbenhed og nysgerrighed.

Så har jeg læst dine sider i dit manuskript og tusind tak for, at jeg måtte læse dem.

Jeg blev dybt grebet af Najas liv og hendes forhold til Jakob. Deres måde at være sammen på i forhold til emnet Grønland er meget realistisk og også mange ting kommer frem via Jakobs undren over ikke at vide noget. Jeg synes, at du skildrer Naja som en stærk kvinde, der lever livet som grønlænder i Danmark.

Hendes samtale med hendes mor er rørende og giver et indblik i moderens liv. Hvorledes hun kom til DK og senere til den næste familie. Den giver et indblik i noget af vores fælles historie. Spændende rejse Naja tager, da hun tager til Nepal og også med en tro på at hjælpe. Spændende hvorledes du får det med i bogen. Du skriver fint, og som læser glider jeg ind i din verden og følger dine personer med troværdighed.